E-MAIL MARKETING

Introduktion til E-mail marketing

Hvad er e-mail markedsføring?

E-mail markedsføring er en digital strategi, hvor virksomheder sender e-mails til en målgruppe for at promovere produkter, tjenester eller opbygge kunderelationer. Det bruges til at informere modtagerne om nyheder, tilbud eller relevante opdateringer med det formål at øge salget eller engagementet. Det er en omkostningseffektiv metode til at nå en bred kundebase direkte.      

Hvorfor er e-mail markedsføring vigtigt?

E-mail markedsføring er et effektivt værktøj, der kan opnå flere vigtige forretningsmål. Det kan øge salg og konverteringer ved at sende målrettede tilbud og rabatter direkte til kunder, hvilket ofte fører til øget køb. Samtidig hjælper det med at opbygge kundeloyalitet gennem regelmæssig kommunikation, der styrker forholdet mellem virksomhed og kunde. 

En af de store fordele ved e-mail markedsføring er muligheden for segmentering og personalisering, hvor indholdet tilpasses forskellige kundesegmenter baseret på deres interesser, adfærd og købshistorik, hvilket gør e-mails mere relevante. Derudover er det en effektiv metode til at drive trafik til virksomhedens hjemmeside ved at inkludere links til specifikke produkter eller sider.

Præsentation af problemstilling

Case Virksomhed: Bruun Kola 
 
Problemstilling: Baseret på de udfordringer, Bruun Kola oplever med at fastholde deres kunder og øge engagementet, hvordan kan de skabe en større forbindelse til nye kundebaser/målgrupper gennem personaliserede og segmenterede e-mail marketingkampagner? 
 
E-mail Marketing Opgave: Anbefal en e-mail marketing kampagne inkl. målsætning og hvordan resultatet kan måles for Bruun Kola og producer tre e-mail marketing produkter, der understøtter ovennævnte e-mail marketing kampagne.

Klaviyo

Klaviyo er en e-mail- og SMS-markedsføringsplatform designet til e-commercevirksomheder. Den giver virksomheder mulighed for at opbygge og automatisere personaliserede marketingkampagner baseret på kundeadfærdkøbshistorik og andre data. Klaviyo integreres med e-commerce platforme som ShopifyWooCommerce og Magento, hvilket gør det muligt for virksomheder at sende målrettede e-mails og SMS’er til deres kunder for at øge salg, forbedre kundeoplevelser og opbygge loyalitet. Platformen tilbyder avanceret segmenteringautomatisering og dataanalyse, så brugerne kan måle kampagners effektivitet og optimere deres strategier.

3 obligatoriske elementer i e-mails

PZL-Metoden

PZL-metoden (Problem, Zoom, Løsning)

  1. Problem: Begynd med at identificere et problem, der er relevant for modtageren. Ved at fremhæve deres udfordringer med det samme skaber du relevans og fanger hurtigt deres opmærksomhed.       
  2. Zoom: Dernæst går du i dybden med problemet og viser, hvordan det påvirker modtageren. Dette trin gør udfordringen mere personlig og relevant ved at zoome detaljer og understrege, hvorfor det er vigtigt at finde en løsning.       
  3. Løsning: Afslut ved at præsentere en konkret løsning på problemet. Her introducerer du dit produkt eller din service og viser, hvordan det kan løse modtagerens udfordring og skabe værdi.       

Hvad så? – Metoden

“Hvad så?”-metoden er en effektiv tilgang til at skabe skarp og målrettet kommunikation, der altid er relevant for modtageren. Ved at stille dig selv spørgsmålet “Hvad så?” efter hver pointe eller sætning, tvinger du dig selv til at evaluere, om budskabet faktisk tilføjer værdi. Denne proces hjælper med at fjerne unødvendige detaljer og holde fokus på det, der virkelig betyder noget for modtageren. Samtidig motiverer dem til at tage det næste skridt.

De 5 awareness niveauer

Emotionelle triggers

Løsning af problemstilling

Teasere i nederste højre hjørne er skabt til at fange opmærksomhed og motivere brugere til at få op til 15% rabat ved tilmelding til nyhedsbrevet. Den stærke, røde farve kombineret med en klar call-to-action giver et effektivt incitament til at tilmelde sig.  

Teaseren er designet med fokus på både effektivitet og brugervenlighed. Den er placeret strategisk for at være synlig uden at forstyrre, så brugerne kan engagere sig, når det passer dem. Den røde farve er et bevidst valg, der skiller sig ud fra den mere afdæmpede farvepalet på siden, hvilket gør teaseren let at få øje på.          

Email opt-in er en proces, hvor brugerene aktivt giver deres samtykke til at modtage e-mails fra en virksomhed eller organisation. Ved at udfylde en simpel formular og indtaste deres e-mailadresse, kan de tilmelde sig nyhedsbreve, tilbud og opdateringer.

I succes-stadiet bekræftes kundernes tilmelding med en tak og en opfordring til at tjekke deres e-mail for en bekræftelsesmeddelelse. Som en særlig gestus modtager de 15% rabat, hvilket udnytter det momentum, der skabes under tilmeldingsprocessen, og skaber en direkte incitament til handling.

Velkomst flow

Et velkomstflow er en automatiseret serie af e-mails, der sendes til nye abonnenter, typisk efter de har tilmeldt sig et nyhedsbrev, oprettet en konto eller første gang interageret med en virksomhed. Formålet med et velkomstflow er at introducere abonnenterne til brandet, opbygge en relation og motivere dem til at foretage deres første køb eller tage en ønsket handling.

Mit flow er vist til venstre, og herunder finder du en kort beskrivelse af det:

Trigger: Flowet aktiveres for personer, der ikke har lagt noget i kurven eller foretaget et køb.

Split 1: Segmenterer modtagerne i to grupper: dem, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet, og dem, der har købt noget.

Mail 1 – Velkommen og tak for dit køb: Denne mail sendes til kunder, der både har tilmeldt sig nyhedsbrevet og gennemført et køb i samme situation.

Split 2: Segmenterer de besøgende i to grupper:

Dem, der har tilmeldt sig via min freebie, modtager Mail 2: Velkommen og tak for din tilmelding til nyhedsbrevet.

Dem, der har tilmeldt sig på en anden måde, modtager Mail 3: Velkommen til

Eksempel på en Velkomstmail i flowet:

Her til venstre ser I min velkomstmail, som kunderne modtager, når de tilmelder sig nyhedsbrevet via signup-formen. I mailen får kunden en rabatkode til deres næste bestilling, hvilket skaber en følelse af FOMO (Fear of Missing Out), da rabatkoden har en udløbsdato. Dette opfordrer kunden til at bruge koden med det samme, da det er nu eller aldrig.

Derudover står der også: “Gå ikke glip af 15%,” som fremhæver rabatten og forstærker den hastende følelse. Desuden er der inkluderet en Call to Action-knap, der fører kunden direkte til produktsiden på webshoppen. Dette sikrer, at kunden nemt og hurtigt kan foretage deres køb uden unødvendige klik.



Kampagnemail

En kampagnemail er en enkeltstående e-mail, der sendes ud til en bestemt målgruppe med det formål at promovere et specifikt budskab, tilbud, produkt eller en begivenhed. Kampagnemails er ikke en del af en automatiseret serie som et flow, men er i stedet designet til at opnå et specifikt mål inden for en begrænset tidsperiode.

Jeg har valgt at bruge den emotionelle trigger FOMO (Fear of Missing Out) i min kampagnemail med tilbuddet: “Køb 1 smagskasse – få 1 gratis.” Dette skaber en følelse af eksklusivitet og værdi, som motiverer kunderne til at handle hurtigt for at få mest muligt ud af tilbuddet.

Længere ned i mailen kommer der også en tekst med: “Ja, du læste rigtigt – køb 2 og få 1 gratis.” Dette giver en ekstra dimension til kampagnen, der ikke kun forstærker følelsen af, at man ikke må gå glip af tilbuddet, men også tilskynder kunderne til at købe mere for at opnå endnu større værdi.


Litteraturliste

https://www.klaviyo.com/blog/segmentation-best-practices

https://mortenbaek.dk/marketing-guides/guide-email-marketing

https://poetype.dk

Shopify

Kenneth Dahl, CRM Manager, Trendhim

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.