Hvad er Neuro markedsføring?
I dagens markedsføringsverden spiller neuromarketing en afgørende rolle ved at udforske forbrugernes ubevidste reaktioner og tankeprocesser. Formålet er at optimere strategier og forbedre effektiviteten af kampagner. For at forstå denne rolle er det essentielt at undersøge de teknologier og biometriske målemetoder, der anvendes inden for neuromarketing.
Når man arbejder med neuro-markedsføring, anvender man biometriske metoder såsom eye tracking og analyse af ansigtsmimik. Disse metoder giver et indblik i ubevidste adfærdsmønstre og emotionelle reaktioner. Ikke desto mindre tilbyder de ikke en dybere forståelse af de underliggende årsager.
Problemstiling
Hvordan kan du optimere dit content ved hjælp af anvendelsen af biometriske researchmetoder, så du får bedst mulige chancer for at emotionelt arrangere med målgruppen samt lede målgruppens visuelle opmærksomhed mod de tilsigtede elementer.
Jeg har valgt at lave en analyse og en A/B test ud fra disse to opslag, hvor version a er personernes ansigter synlige og at logoen ligger nede på hjørnet på billedet. Derimod på version b er personernes ansigter ikke synlige og at logoen ligger længere op i midten af billedet.
Hvor at jeg så vil undersøge disse to ting, ud fra at opslaget er blevet lavet om:
- Hvor meget opmærksomhed tiltrækker teksten på de to opslag, når billederne er forskellige?
- Hvor meget opmærksomhed tiltrækker billedet på de to oplag, når personerne kigger på hinanden?
Metode og værktøjer
I løbet af den faktiske test gør jeg brug af iMotions-værktøjet til at implementere eye tracking-teknologi. Dette avancerede værktøj tillader præcis registrering af, hvor testpersonen retter deres opmærksomhed på skærmen, hvilket muliggør indsamling af detaljerede data om, hvordan de reagerer på visuelle stimuli. For at bevare testens objektivitet og formål integrerede jeg de to reklamer med andre reklamer, med den hensigt at skjule de egentlige intentioner bag undersøgelse
Efter afslutningen af dataindsamlingen har jeg defineret AOI’er (Areas of Interest), der repræsenterer områder, hvor jeg yderligere har analyseret forskellige parametre i Excel. Jeg har derfor anvendt Excel til at strukturere dataene i tabeller, hvilket har gjort det muligt at farvekode resultaterne og dermed gøre det nemmere at aflæse.
Analyse af data
Undersøgelsen er blevet sendt ud til en mangfoldig gruppe af mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Dette inkluderer specifikke målgrupper for at sikre repræsentationen af så mange forskellige personer som muligt.
Efter besvarelsen af undersøgelsen blev der indsamlet værdifuld data baseret på respondenterne. Denne indsamlede information blev derefter brugt til at generere heatmaps, der viser præcis, hvor respondenternes opmærksomhed er fokuseret. Som man kan se nedenunder…
Genereringen af heatmaps er nøjet styret ved hjælp af AOI (Areas of Interest), der er fokuseret på specifikke områder. Disse områder omfatter ansigtsregionen og tekstområdet, hvilket er i overensstemmelse med reseachspørgsmålet om opmærksomhed, jeg stillede. Dette sikrer, at heatmapsne præcist afspejler respondenternes fokus og reaktioner på de relevante dele af undersøgelsen, som er ansigtet og teksten.
Nedenunder kan man se, hvilke fokusomårder der er blevet tegnet på begge billeder…
Ovenpå kan man se data fra AOI’s version af a og b, samtidig med fremhævelsen af ansigt og logo.
Gennemsnitlig revisit count for version A og B i ansigtet viser ens resultater med begge på 2,0. Dette antyder, at respondenterne i gennemsnit har vendt tilbage og kigget på ansigtet to gange, uanset version.
I kontrast hertil viser gennemsnitlig revisit count for logoet en forskel mellem version A og B. Version A har en revisit count på 1,0, mens version B har en højere revisit count på 1,4. Dette tyder på, at respondenterne har tendens til at vende tilbage og kigge på logoet i version B lidt oftere sammenlignet med version A.
Denne forskel i revisit count kan indikere, at tilføjelsen af synlige ansigter og det indlejrede logo i version B kan have en positiv effekt på respondenternes interesse og engagement med hensyn til at vende tilbage og inspicere logoet flere gange.
Samlet set har tilføjelsen af synlige ansigter og det indlejrede logo i Version B har en signifikant indvirkning på respondenternes adfærd. Mens ansigtet tiltrækker mere opmærksomhed i Version A, viser Logoet i Version B øget interesse og engagement med flere fixationer, længere tid og flere tilbagevendende besøg. Dette indikerer, at ændringerne i Version B potentielt har styrket respondenternes tilknytning og opmærksomhed mod logoet.
Ansigtsmimikanalyse
Desuden har jeg udført en analyse af ansigtsudtryk.
Billederne genererer en vis grad af emotionel involvering, primært på grund af de høje tal for Joy og Anger. Det fremgår af tabellen, at min version A præsterer bedst. Denne analyse gik, som jeg forventede, at version A ville skabe mere emotionel engagement end Version B. Da det nærmere kan det tænkes, at det skyldes, at personerne i version A smiler og stadig udstråler kærlighed for hinanden.
Signal overlay
Desuden har jeg implementeret en signal-overlay for at tydeliggøre, hvornår der opstår contempt og engagement…
Når man ser på de ovenstående versioner kan man se at der sker mere i version A sammelignet med version B.
Beslutning
Ud fra mine researchspørgsmål:
- Hvor meget opmærksomhed tiltrækker teksten på de to opslag, når billederne er forskellige?
- Hvor meget opmærksomhed tiltrækker billedet på de to oplag, når personerne kigger på hinanden?
Kan man konkludere at det tyder på disse punkter, at Version A kan være mere effektiv at vælge, især når fokus ligger på ansigtet og den emotionelle reaktion, samt at opretholde opmærksomheden på logoet i en længere periode.
Kilder
Imotions.com
https://nudging.nu/hvad-er-neuromarketing/
Undervisning af Tine